Helene Pedersen er en ansat som videncenterchef samt innovationslektor på Erhvervsakademi. Arbejdet her har fokus på nytænkning, idéudvikling, innovation samt videnledelse, og har bl.a. ført til udgivelser af flere artikler, undersøgelser og konkrete metoder til innovation i praksis. Et af produkterne er bl.a. i samarbejde med Ulrik Blom, udvikling af et nyt innovationsspeciale på Erhvervsakademi SydVest. Specialet er det første af sin art i landet.
Ulrik Blom
Ulrik Blom er ansat som lektor samt projektleder hos Center of Innovation i Esbjerg. Et videncenter
under Erhvervsakademi SydVest.
Ulrik Blom har i mere end 12 år arbejdet med Young Enterprise og har været involveret i en række iværksætteraktiviteter der binder folkeskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser sammen.
Herudover står han bag innovation camp-metoden inden for undervisningsverden, og har i
forbindelse hermed bl.a. udarbejdet en guide for afholdes af camp i undervisningen.
Sidst står Ulrik Blom bag væksthuset Idea-House Esbjerg samt et innovationsspeciale til videregående uddannelser. Specialet er det første af sin art i landet.
Danmarks første innovationscampus åbner til august i Esbjerg under navnet, Innovatorium. Her skal studerende, forskere og virksomheder i Esbjerg sammen udvikle nye produkter, og bag projektet står Erhvervsakademi SydVest og Aalborg Universitet Esbjerg støttet af en familiefond.
Innovatorium.nu
En ny tilbygning på Erhvervsakademi SydVest (EASV) bliver med 800 kvadratmeter hjemsted for Innovatoriet. Her indrettes læringslabs i de forskellige rum, og med adgang til ekspertviden hos Aalborg Universitet Esbjerg (AAUE), som kommer til at rumme et moderne tekniske laboratorium med professionelle 3D-printere og tekniske test labs. Idea House Esbjerg inddrages i processen, som det sidste lab i processen. Idea House Esbjerg har siden 2007 været beliggende v. AAUE.
Netop samarbejdet mellem vores uddannelsesinstitutioner, der også stiller forskere til rådighed, kommer både studerende og samarbejdende virksomheder til gode. Og i samarbejdet indgår også SDU Esbjerg og UCSyd, således der bliver mulighed for at udvikle ideer inden for og på tværs af ingeniør-, merkantil-, teknik- sundhedsfaglige og it-uddannelserne. Det er ikke mindst det tværfaglige spil mellem de forskellige fagligheder, der gør, at de studerende kan få og videreudvikle geniale ideer til nye produkter og forretningsområder.
D. 23. og 24. ferbuar 2012 deltager 70 studerende fra EASV i Sønderborg på årets Innovationscamp på Mommark, Als.
Skabelsen af innovation og herigennem vækst kræver samarbejde, viden, læring og ikke mindst øvelse. Og netop disse fokuspunkter vil vi sætte i spil med et helt nyt kursusforløb, hvor innovationsprocessen skal opleves i praksis, når deltagerne bevidst og strukturet føres gennem processen FYSISK.
Kurset, der er for studerende på de videregående uddannelser på hhv. Erhvervsakademi SydVest samt AAlborg Universitet Esbjerg, har fokus på udvikling af viden om didaktik og pædagogik inden for tilgangen til kreativitet, innovation, design thinking, prototyping & enterprenørskab.
Kurset er unikt, idet det fører deltagerne gennem hele innovationsprocessen i fysiske rum/labs. Gennem processen udfordres deltagerne til tværfagligt samarbejde, at være nysgerrige, open minded og videnskabende samt at søge efter nye forretningsidéer. Dermed udgør det potentielle resultat også et unikt vækstpotentiale for new business.
Studerende fra EASV i Sønderborg deltager i det første kursusforløb på dette års innovationscamp. Følg deres vej gennem entreprenørskabsprocessen her ;D
Presse: Studerende kommer med idéer til kultubyen Sønderborg på innovationscamp, P4.radio - Vælg at lytte til radioavis kl. 6.30 (første indslag) med interview af 2 elever og 7.30 (andet indslag), P4.dk
PARTICIPANTS: PBA students from Web Development, Software Development, International Sales & Marketing, Design & Business and Administrationsøkonom (total:115)
5-6 september afholdte Ulrik Blom fra Innology – Center of Innovation camp for Esbjerg Kommune med det formål af udvikle fremtidens innovative skole, og hvilke rolle biblioteket skal spille i fremtidens skole.
Mange spændende idéer blev født og skal nu forfølges af kommunen.
Innovationssamfundet skal bygge på en ny vækstmodel, hvor der skal udvikles nye løsninger på fem områder
Værdidrevet vækst
Danmark skal transformeres til en bæredygtig økonomi, der ikke blot fokuserer på at skabe størst mulig vækst på kortest muligt tid, men sikrer en bæredygtig vækst, der ikke misbruger klodens ressourcer. Det vil kræve en fundamental nytænkning af præmisserne for vækst.
Institutionsdrevet vækst
Danmark skal være et smart society, der fungerer mere enkelt og effektivt. Betingelsen er, at vi slipper innovationen og kreativiteten løs ved at fjerne alle institutionelle barrierer og regler, der hæmmer institutioners og individers udviklingsmuligheder.
Velfærdsdrevet vækst
Danmark skal udvikle en ny, fleksibel velfærdsmodel, som gør op med one size fits all-tænkningen. Det kræver en gennemgribende nytænkning af vores velfærdssystem, så velfærden slippes løs – både når det gælder ydelser og finansiering.
Klyngedrevet vækst
Danmark skal iværksætte en systematisk, intelligent og bredspektret national satsning på at udvikle og konsolidere egne styrkepositioner med udgangspunkt i fremtidens vækstmarkeder. De vil i stigende grad afspejle politikernes behov for at finde løsninger på stadig større og mere komplekse samfundsproblemer.
Individdrevet vækst
Danmark skal skabe optimale rammer for den frie udfoldelse af det enkelte individs iboende muligheder og potentialer. Vi skal anerkende talentet og de menneskelige potentialer på alle niveauer og tilpasse udviklingen efter langt mere fleksible behov. Og vi skal sætte ind på at forebygge alt uhensigtsmæssigt spild af de menneskelige ressourcer.
Prøv tøjet derhjemme på din computer, inden du køber det på nettet! Nyt stort projekt støttet af Højteknologifonden skal gøre din computer til dit eget personlige digitale prøverum, hvor du virtuelt kan prøve alverdens tøj inden du beslutter dig for at købe det på Internettet.
Du kender problemet. Du har bestilt noget smart tøj på nettet, men når det kommer frem, passer det ikke i faconen eller farven. Du bliver nødt til at sende varen retur. Bøvlet og irriterende – og dyrt for webshoppen, der skal bruge tid på at behandle returforsendelsen.
I dag sendes mellem 25 og 45 procent af alle bestilte varer retur, fordi de alligevel ikke passer kunden. Det problem kan snart være fortid.
Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg har sammen med en række andre partnere netop fået bevilliget støtte til et storstilet forsknings- og udviklingsprojekt fra Højteknologifonden, der skal skabe det perfekte digitale prøverum. I det digitale prøverum kan kunden prøve tøjet virtuelt, inden det købes på nettet. Med et 3D webkamera kan kunden se sig selv på computerskærmen, vælge tøj fra en menu og prøve tøjet med det
samme. Kroppen fanges af webkameraet, tøjet sættes virtuelt på og følger kroppens bevægelser, så det er muligt at se, hvordan tøjet falder og hvordan farven passer.
Virtuel prøvning vil give kunderne en større tryghed ved at handle tøj på nettet. Dermed vil det på sigt øge salget af tøj fra webbutikkerne.
De udviklede teknologier vil også kunne anvendes til digitale prøverum i forretningerne, hvor kunderne kan afprøve og bestille tøj som butikkerne ikke har på hylderne i de rigtige modeller, farver eller størrelser. På denne måde kan butikkerne holde lageret af tøj nede, hvilket kan reducere deres omkostninger væsentligt.
Endvidere tyder undersøgelser på, at især mænd gerne vil prøve tøj hurtigt og effektivt i butikkerne. I det digitale prøverum behøver ekspedienten ikke løbe efter tøjet i butikken. Kunden kan selv hurtigt afprøve tøjet i forskellige kombinationer og farver.
Ulrik Blom fra Erhvervsakademi SydVests videncenter for innovation indtræder som fuldtidsprojektleder og ser frem til udviklingen af det digitale prøverum. Projektet støttes de næste 2 ½ år, som det forventes, at det vil tage at udvikle, teste og kommercialisere projektet.
”Vi ser meget frem til dette spændende projekt og forventningerne er høje. På akademiet ser vi det som en stor mulighed for at kombinere den nyeste forskning inden for teknologi og brugerdreven innovation i et lukrativt samarbejde med virksomheder som Bestseller, Smart Guy og Microsoft, udtaler Ulrik Blom.
Projektkonsortiet bag det digitale prøverum består af Aalborg Universitet, Virtual Lab ApS, Commentor A/S, samt Erhvervsakademi Sydvest. Samarbejdspartnerne tæller virksomheder som Bestseller, Smart Guy og Microsoft. Konsortiet har tilknyttet førende forskere indenfor området, men også et team, som skal kommercialisere projektet på det internationale marked. Der satses på et gennembrud indenfor området, som kan være med til at profilere den danske IT-branche internationalt.
Jeg faldt over denne artikel omkring den kreative proces ifølge reklamemanden, forhenværende kreativ direktør, Peter Wibroe.
Han udtaler bl.a. på spørgsmålet
- Er kreativitet noget, man er født med?
“Ja, det tror jeg. Man kan ikke lære det. Man kan lære at være udførende, men ikke at være kreativ. Enten har man det i sig, eller også har man ikke. Kreativitet er noget udefinerbart, det er en følelse“. (læs hele artiklen hos MARKET)
Vores erfaringer med arbejdet med kreativitet viser lige det modsatte. Nemlig at kreativitet kan læres!.
WOFIE stands for Workshop for Innovation and Entrepreneurship and is an educational offer offered by Aalborg University and Business Academy South West in Esbjerg.
This years theme is “Life: Science & Quality”
See Innovation lecture Ulrik Blom at Business Academy Southwest as the process manager and pictures from the 4 days at :
VL Døgn 2011: Den teknologiske udvikling går så stærkt, at mange virksomheder mener, at det er umuligt at forudse fremtiden og agrere derefter. Ray Kurzweil mener derimod, at fremtiden er ret forudsigelig, hvis man tegner en ny type vækstkurve.